Niels Hansen Krog (1836-1926) - "Knippel-Krog" — картинки NofolloW.Ru

Municipal Archives of Trondheim • Hospitalslokkan • 01-01-1910

Описание: Format: Fotopositiv Dato / Date: ca. 1910 Fotograf / Photographer: Ukjent Sted / Place: Trondheim Oppdatert / Update: 03.02.2016 [lenke til Dansk Demografisk Database], 22.03.2018 [lenke til artikkel om gateartister pa Wikipedia], 18.04.2020 [Oppdatert kilder og litteratur, lagt til Nils Krogs selvbiografi i Stjordalingen 1926] Wikipedia: Gateartist Wikipedia: Trekkspill Digitalarkivet: Nils Krog (Folketellingen 1885), Nils Krogh (Folketellingen 1900), Niels Hansen Krog (Folketellingen 1910), Nils Hansen Krog (Thjems kom. folketelling 1925) Dansk Demografisk Database: www.ddd.dda.dk Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: Tor.H49.B03.F29131 Merknad: Spillemann Niels Hansen Krog var fodt 21 april 1836 i Ribe i Danmark. I folge fortellingen om ham i Dagsposten 1911 kom han til Norge i "krigens ar 1868". Dette ma ha vaert i 1864, da den Andre slesvigske krig mellom Danmark og Preussen endte med at store deler av Sonderjylland ble tysk. Han skal forst ha kommet til Kristiansand, for sa a ha oppholdt seg i Arendal en del ar for han i 1872 kom til Trondhjem. I folketellingene finnes han registrert pa Nidarlid (1885), i Korsgata 32 (1900), Ovre Bakklandet 3 (1910) og i Thomas Angells Stuer (Trondhjems Fattigvesen), Kongens gate 91 B (1925). Historien om Nils Krog i Dagsposten nr. 380 (26.08.1911), artikkelforfatter Liska Michelet: Et Livs Tragedie. Nils Krog. Nu i September blir det 39 Aar siden Krog med sit Harmonium kom til Trondhjem. Datoen husker han ikke saa noie, og det er jo ogsaa mindre vaesentlig. Men 39 Aar er et langt Tidsrum for en invalid at kjaempe den tunge Kamp for Tilvaerelsen, selv om man er "Spillemand". Der folger nok ikke bare Glaede med det Haandvaerk heller, for Udoveren da. Siden der i 1905 nedlagdes Politiforbud her i Byen mod at Folk gik rundt i Gaardene og spilte, er Krog Trondhjems eneste priviligerede Gademusiker. En kort Tid var der foruten ham, nemlig "Blinde-Mathias", men han har ikke vaeret seet paalaenge og er formodentlig dod. Til at begynde med havde Krog mange "Medspillere", hvad her vil si Konkurrenter, baade Positivspillere med og uden Abekatter og dansende Dukker, - floitespillende italienske Gutter - enslige Violinspillere, - for ikke at glemme omvandrende tyske Musikkorps, hvis Medlemmer ofte var meget paatraengende i sine Krav om Honorar for Musikydelsen. Den bebreidelse skal dog ikke gamle Krog ha. Beskeden og stilfaerdig kommer han ind i Gaardsrummet, saetter sin Stok fra sig, om Vinteren i Sneen, om Sommeren ind mod Vaeggen, og saa begynder han at spille. Da blir der Uro i Huset! Alle titter ud af Vinduerne, der slaaes i Dorer, der springes i Trapper, og snart er Gaardens samtlige Barneflok, beundrende forsamlet i Halvcirkel rundt om Krog. De holder sig helst paa Afstand. Hans store markerede Traek kan nok indgyde Respekt. De synes, han ser lidt bister ud, hvad imidlertid kun ligger i hans Ydre, for han er tvertom svaert glad i Barn, - notabene snille Barn. Til dem har han altid et venligt, spogefuldt Ord; men der findes her som overalt slemme Barn, der raaber efter ham og er ubehagelige, og det skulde ingen gjore, for Krog har havt det tungt nok i Livet alligevel, om han ikke skulde spottes paa sine gamle Dage. "Alle kjender ham" Hele Trondhjem kjender og ved hvem Krog er, selv om han en sjelden Gang sees uden sit Harmonium, der nu er medtat af Aarene, og kanske ikke saa harmonisk laenger. De gamle kjender ham, har set ham gaa slig deres halve Levetid, de middelaldrene synes at ha set Krog uforandret fra deres tidligste Barneaar. Barna raaber glad "Spillemand", - "Spillemand" og folger ham delvis fra Gaard til Gaard for at vaere med paa Musikydelsen laengst mulig. Det er ogsaa Barna som overraekker Pengene, men de traekker hurtig Haanden tilbage, vistnok raed for, at der bag dette ydre skal skjule sig en eller anden af disse Eventyrets Sagnfigurer, som deres Fantasi foregjogler dem, men som trods Skraekken alligevel over sin Tiltraekning paa dem. Der vanker i 1-Orer, 2-Orer, 5-Orer, og naar man er rigtig "flot" Solv, og Krog takker hoflig for det mindste, baade naar han faar, og naar han gaar, da letter han paa Huen, lar blikket glide rundt Gaardens Vinduer og forsvinder stilt, som han kom. Men de faerreste har kanske siddet bag Kuliserne. Hvad der er gaat forud for den Tid, Krog kom til Trondhjem, er kanske idetheletat ikke skjaenket en Tanke? En "Fortid" er bestandig interessant, om ikke altid for den, der har oplevet den, saa desto mere for dem, der horer derpaa. De, der har talt med Krog, vil hore, at han har bevaret sit danske Morsmaal forbausende godt, trods sin lange Udlaendighed. Han er nemlig fodt i Ribe i Danmark 21de April 1836. Moren var baronesse Hans Foraeldre, ja - her kommer Romantiken! Hun var Baronesse og Datter paa "Slottet". Han var Tjener paa samme "Slot". Begge var unge, smukke og let antaendelige. De blev forelsket i hinanden, - for Alvor! Foraeldrene negtede sit Samtykke. Der blev Taarer, Scener og Opsigelse for Tjenerens Vedkommende, men de unge Hjerter var standhaftige. Saa lob "Hun" bort med "Ham" en silde Aftenstund, blev paa Grund heraf forstodt af Foraeldrene og gjort arvelos. Men -, den altid lige ubegribelige Kjaerlighed holdt Stand. Baronessen og Tjeneren giftede sig, Baronessen delte Tjenerens smaa Kaar, blev en god Mor for 5 Born, og forblev trofast til sin Dodsdag. Dette er de ydre Omrids, men som ofte ellers, hvor Ulige kommer sammen, saa ogsaa her. Der var nok ikke bare lyse Dage! Naar Hverdagslivets Trivialitet begynder, indfinder Bekymringerne sig, og da viser det sig, hvad Slags Stof, der er i begge Parter. Her holdt "Han" ikke Maal, plaget hende desuden med unodig Jalousi og beskyldte hende - men med Urette - for, at Nils, den aeldste Gut, ikke var hans egen Son. Herunder fik Gutten lide i hele sin Opvaekst. Naar hertil kom, at Nils's hoire Haand og Arm var vanskabt fra Fodselen af, ligesom han fik Skade i sit ene Ben, kan man let forstaa, hvor tunge Barneaarene blev, og endnu tungere den Tid, da hun skulde kunde begyndt at gjore Nytte for sig. Jaget hjemmefra En Hostaften - Nils var 15 Aar dengang - ytret Farens slette Humor sig vaerre end vanlig, og han jaget i Raseri Nils ud fra Hjemmet. Det var en mork Aften med Storm og Regn, rigtig Uveir, og den skraekkelige Nat og de Dage, der fulgte lige efter dette, vil gamle Krog helst ikke tale om. Fortvilet og hjaelpelos stod han der. Hvad Arbeide skulde han med sit vanfore Legeme opnaa at faa? Han sluttet sig til et omreisende Panorama, og drog i flere Aar omkring hermed, et Liv, som han i sit Indre afskyet. Sin Far saa han aldrig mere, afbrod en Tid al Forbindelse med Hjemmet, og det Angerbrev, Faren sendte ham, naadde aldrig frem. Paa sit Dodsleie led Faren de forfaerdeligste Samvittighedskvaler ved Tanken om den Uret, han havde begaat mod sin Son. Hans Blik var stadig rettet mod Doren i Haab om, at Sonnen skulde komme, saa han fik gjort ham Afbigt og sagt ham Farvel. I Krigens Aar 1868 reiste Krog til Kristianssand for at lede efter sin Sosters Mand, der havde deltat i Krigen, og fra hvem de ingen Efterretning fik. Denne var imidlertid falden, og ligger begravet sammen med andre Faldne ved Kristianssand. Krog blev i Norge, begyndte sit omflakkende musikliv. Han holdt forst til Sondenfjelds hvoraf en laengere Tid i Arendal, men kom i 1872 hid til byen. Her giftet han sig efter nogle Aars forlob, og havde det ganske bra en Tid, men saa blev hans Hustru Sindssvag, hvormed fulgte megen Nod og Elendighed. Hun er nu dod. "Ofte", siger Krog, "har jeg rent ud sultet og sogar sogt min Fode i soppelkasserne, og om I vidste hvor dette musikliv byr mig imod." En Tid ledsaget han ogsaa sit Harmoniumsspil med Sang, men nu er Stemmen gaat Traet. Aa ja, det maa ha vaeret hardt for denne 75-Aarig vanfore gamle, i al slags veir og fore og gaa slig fra Hus til Hus og spille penger ind til livets Ophold, isaer naar man ved at hans Natur er meget fintfolende og Stolt, og at hans Interesser ligger hoiere. Historie og kulturhistorie er hans staerke Side. Hans hukommelse paa det Omraade er udmaerket, og han har fulgt godt med tiden. Ofte kan man se Krog i sin bedste puds besoge Arbeiderakademiets forelaesninger, naar Temaet streifer hans Interesser, og en bedre Tilhorer har neppe foredragsholderen da. Blomster elsker han, dyrker flere potteplanter i sit lille Vindu, og sorger for, naar leilighed gives, at plukke markblomster til sit blomsterglas. Ved Hoitiderne er det altid tunge dager for ham, sier han. Da strommer Minderne fra de tunge slidsomme omvankeraar i Danmark. En Gang har han vaeret dernede siden han i 1868 forlod Faedrelandet. Men mange af hans naermeste var Dode, hans Slaegt ellers var spredt, og hvad han der havde lidt og gjennemgaat, stod altfor levende for ham til, at han kunde ha glaede af Opholdet. Derfor har han aldrig siden villet reise did paanyt. Kanske Trondhjems publikum, naar dette er laest, ser med andre Oine paa den haederlige gamle Spillemand, hvis Liv har formet sig saa tungt og trist helt fra den tidligste barndom, og hvis evner og lyst stilede mod ganske andre Maal. Stjordalingen 6. mars 1926 s. 4: Et tragisk liv avsluttet. Trondhjems gamle gatemusiker - var han grev Holstens dattersonn? Fremmede som er kommet til Trondhjem de siste par manns aldrer, har ikke opholdt sig lenge i byen for de har stott pa en vanfor mann som stavret rundt pa sine korte uformelige ben med et trekkspill som han nu og da stoppet op og spillet pa og hvis toner falt ut en for en efter som arene gikk. Det var «Spille-Krog» eller «Knippel-Krog». De siste ar har han vaert pa kommunens gamlehjem, og nu er han dod. En tid for han dode overleverte han til en av «Dagsposten»s medarbeidere et manuskript til sin selvbiografi. Dette bad han matte bli opbevaret og offentliggjort nar han ikke var mere. Med denne selvbiografi letter han pa sloret foran et tragisk livslop. Han skriver: Min faders navn var Hans Christian Pedersen, og han var fodt i den lille landsby Lintrup i naerheten av Ribe. Han skildres som den vakreste mann i vid omkrets og han var bekjendt for dette. Han kom inn i husar-regimentet i Kiobenhavn og blev efter endt tjenestetid antatt som ridelaerer hos grev Holsten pa Letraborg ved Roskilde for hans datter og to sonner. Der var han i 4 ar, og tragedien tok der sin begynnelse. Min moders navn var Christine Margrethe, og hun matte dyrt betale for sin kjaerlighet til den vakre karl av folket. Sorg, savn og lidelse blev nemlig hennes lods i livet. Akk, hvor mange tarer hun har felt, det vet Gud alene; men hennes stille og forskremte utseende vidnet derom. Min far var ingen kjaerlig ektefelle. Jeg var hjemme hos mine foreldre, inntil jeg hadde fyllt 9 ar, sa kom jeg til Augustenborg pa Als, hvor min fars tante var kammerjomfru hos hertuginnen. Jeg var der i 4 ar. Akk det var deilige dage - ja, jeg hadde der mine lykkeligste ar, da jeg gikk i lakksko pa parkettgulv. Akk de herlige dage kommer aldrig mer igjen. Da jeg kom tilbake til mitt hjem begynte mine lidelser for alvor. Min far var kommet i slett selskap og var sjelden hjemme, og tilsist forlot han hjemmet ganske og slog sig sammen med en annen kvinne. En og annen gang kom han hjem, og da ble der ufred, og da blev der scener. Og hadde jeg ikke hatt min gamle farmor, da var jeg omkommet i min elendighet. Akk, hvor mange gange har jeg ikke lagt mitt hode i hennes skjod og grat mig mett. Hun gikk alltid med en brodskive i lommen eller med et stykke kandis. Hvor forferdelige scener der var, har jeg ikke ord nok for a fortelle dere. Jeg var bestandig redd for ham; nar han talte om mig var det gjerne navnet «Bastarden» eller «Kroplingen». Og sa ma jeg fortelle litt om en kvinne, som har hatt en ikke ringe del i min skjebne. Hennes navn var Mari Waller med tilnavnet «Heksen». Hun var en av disse som kommer listende og ubemerket inn pa folk. Hun laver elskovsdrikke, spadde og «viste igjen». Hun var et menneske som vakte redsel. Og i sannhet, nar man sa henne, glemte man henne aldrig. Hun vakte som sagt redsel hvor hun kom, og ennu mens jeg skriver, ser jeg henne for mig. Min far var en stadig gjest hos henne, og nar han kom fra henne, var der mange fryktelige scener, og disse gikk gjerne ut over mig. Nu dode min kjaere mor av sorg, og slett behandling og et ar derefter min gamle bestemor. Fra den tid var jeg prisgitt i min fars vold, og hans behandling var ikke lemfeldig og den varte til jeg forlot mitt hjem. Det var en tid av lidelse, sult og mishandling. En av de vaerste tuktelser jeg matte gjennomga var, at jeg blev pisket under fottene. Det var sa fryktelig, at jeg ikke pa lenge kunde sta pa fotterne, efter hver gangs behandling, og derfor har jeg bestandig ondt i fotterne. Sa kom den dag, da jeg blev jaget fra mitt hjem. Det var en oktobermorgen, at min far kalte mig inn til sig og sa disse ord: - Du er ikke min sonn. Nar jeg kommer hjem, ma du vaere borte. Det var siste gang, jeg sa ham. Og jeg matte gjore mig istand til min lidelsesfulle vandring. Det var en eftermiddag kl. 5, at jeg forlot mitt hjem. Hele utstyret var de klaer jeg hadde pa, en skjorte, et par stromper samt omtrent en speciedaler i penger. Jeg gikk omtrent to danske mil og satte mig da pa en benk for a hvile, og jeg var bade trett og sulten. Jeg blev der til neste dag og sa begynte jeg for alvor min vandring. Imidlertid hadde jeg fatt sa mange penger, at jeg kunde kjope mig et spill. Begynnelsen var ikke god, men det gikk sa nogenlunde. Akk, hvor mange slags mennesker har jeg ikke truffet. Hvad jeg pa min tarevandring har lidt, det vet alene Gud. - Alltid hjemlos og en fremmed blandt fremmede! Tenk pa, hvad det vil si - - Pa denne mate slepte nogen ar sig avsted. Tilslutt blev lengselen efter a gjense mitt barndomshjem ubetvingelig sterk, og jeg vandret tilbake. Da jeg var kommet sa langt, at det var bare en eneste liten bakke igjen, tok frykten overhand. Jeg satte mig ned og vovet ikke a ga lenger. Der kom en nabokone, og hun satte i et skrik, da hun sa mig. Jeg blev hos henne et par dager, og sa matte jeg ut igjen til mitt omflakkende liv blandt fremmede og med en altfortaerende lengsel. Og denne lengsel kommer til a folge mig til min siste stund. Og derfor ma jeg ut, nar den tynger for hardt pa mig, da ma jeg i stillet rett klage min nod. Du unge menneske som har et godt hjem, hvad vilde du fole, dersom du blev jaget fra ditt barndomshjem uten hjelpemidler? Betenk at jeg var bare 15 ar, da jeg mistet mitt. Like til mitt virkelige navn tok de fra mig. Det navn jeg nu baerer er blitt mig patvunget. Sa kom krigen i 1864, og da mistet jeg den siste smule stotte, jeg ennu hadde. Ved et tilfelle fant jeg en pakke statspapirer, og tyskerne ma pa en eller annen mate fatt rede pa dette, ti jeg blev forfulgt og underkastet mange forhor. Da jeg ikke vilde gi de foronskede oplysninger, blev jeg fristet med en stor pengesum. Og da jeg ikke vilde utlevere dokumenterne, blev jeg mishandlet og fort til den tyske festning Spandau, hvor jeg var fange i flere maneder. Jeg forblev standhaftig og utleverte ikke dokumenterne tross alle pinsler og alle trudsler. Aa utlevere de viktige papirer, vilde vaert menneskehandel, derfor valgte jeg a lide og bevare denne dype hemmelighet i mitt hjerte. Nar De efter min dod leser bruddstykker av mitt liv, som jeg selv forteller det, vi De forsta, at jeg har vaert en fremmed blandt fremmede. Jeg har ikke en gang fatt lov til a baere mitt virkelige navn, men har mattet baere navnet Nils Krog eller Spille-Krog. Bildet er ogsa gjengitt i Wilhelm K. Storen (red): Minneboken om Trondhjem (Trondheim 1955) s. 245 med folgende billedtekst: I slutten av forrige og begynnelsen av dette arhundre var Knippel-Krog en av byens store originaler. Hans navn var Nils Krog, og han kom antakelig omkring 1870 til Trondhjem fra Sonderjylland, hvor kniplinger var et nasjonalprodukt. Han var selv knipler, og sokte a ernaere seg som sadan, men forholdene var ikke gunstig for et slikt handverk her i byen. Han vakte hurtig folks nysgjerrighet, og det oppsto gjennom arene tallrike historier om ham, bl. a. om hans fyrstelige avstamning. Han ble gift i Trondhjem, og det fortaltes da straks at hans brud hadde sagt "Jeg angrer meg" da de forlot kirken etter vielsen, men at Knippel-Krog svarte "Gjort er gjort!". Da hans kniplinger ikke kastet nok av seg til livets opphold, begynte han a ga rundt i byen og spille trekkspill, noe som ble vanskeliggjort ved at han hadde deformerte hender, etter hva han sa et resultat av deltakelse i krigen i 1864. Pa sine gamle dager fikk han plass pa kommunens gamlehjem, hvor han dode i 1920-arene. [Storen 1955] Kilder og litteratur: - Dagsposten (26.08.1911): Et Livs Tragedie. Nils Krog. - Trondhjems Adresseavis (19.02.1926) s. 7: Dodsannonse og nekrolog [Traekspiller Nils Krog] - Stjordalingen (06.03.1926) s. 4: Et tragisk liv avsluttet. [Nils Krogs historie om seg selv] - Wilhelm K. Storen (red.): Minneboken om Trondhjem - en kavalkade i tekst og bilder fra 1840 til idag (Odegaards forlag 1955) s. 245. - Esther Nordmark: Husker du..? Gamle Trondhjemmere forteller (Trondheim 1989) s. 90. - Bjorn Aksdal: Fra birfedlere til spelmannslag - Trondheim og folkemusikken gjennom 300 ar (Trondheim 1997) s. 52.