• Каталог /
• Картинки /
• Municipal Archives of Trondheim /
• En maerkelig...

Описание: Format: Fotopositiv (avfotografert avisside) Dato / Date: 6 November 1888 Fotograf / Photographer: Ukjent Sted / Place: Torvet, Trondheim Oppdatert / Update: 18.04.2016 [lenke til 'Trondheimspolitiet gjennom 50 ar'] Wikipedia: Dagsposten Sverre Utseth: Trondheimspolitiet gjennom 50 ar (Trondheim 1947) Nasjonalbiblioteket: Sok i aviser Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: TOR.h49.b04.F28900 En maerkelig Sag For en Maaneds Tid siden, Lordag den 6te Oktober ved 6-Tiden om Morgenen, fandtes en Pige bevidstlos liggende pa Torvet her i Byen. En Mand fra Brandvagten fandt hende mellem Svaneapotekets Hjorne og Hestevandingen, liggende pa Stenene med Armen under Hodet, Klaederne omhyggelig ordnet og Skjorterne trukket ned over Fodderne. Hun var ganske ung og saa ud som dod; han tog og ruskede i hende, men hun rorte ikke et Lem. Efter den Maade, hvorpaa hun laa, og da Klaederne var saa vel ordnet, taenkte Manden, som fandt hende, straks, at hun ikke kunde vaere faldt slig af sig selv, men maatte vaere henlagt der af andre. Han meldte Sagen paa Politikammeret, og Politiet tog sig af hende. Hun blev transporteret op i Fyldearresten i Munkegaden for at sove Rusen ud. Imidlertid var det nok her gjort saa hyggeligt for hende, at hun slet ikke vilde vaagne. Hun sov og sov, og ikke var det muligt at faa Liv i Hende; man tog i hende og ruskede i hende, men hun rorte sig ikke. Man fandt det paafaldende, og Politimesteren i egen Person kom op for at se til hende. Politimesteren talte ogsaa om at sende Bud paa Politilaegen, Hr. Stadsfysikus Bryn; men det blev ikke noget af det, og da Pigen ud paa Formiddagen vaagnede et Oieblik saa vidt, at hun kunde fortaelle, at hun om Aftenen havde vaeret inde paa Apoteket og der faat noget at drikke, hvorefter hun havde tabt Bevidstheden, da slog Politiet sig tilro og lod Pigebarnet sove videre. Ved 4-Tiden om Eftermiddagen vaagnede hun endelig. Paa Politikamret fik man hendes naermere Forklaring. Om Aftenen, da hun skulde gaa til sit Hjem, var hun udenfor Svaneapoteket blit tiltalt af en Mandsperson, som bad hende komme ind paa Apoteket; der var en Dame, som vilde tale med hende, sa han. Hun kjendte ingen Dame der, og negtede at gaa ind; men den tjenstvillige Mandsperson vedblev med sit, at der var en Dame, som absolut skulde tale med hende, og da Pigen kjendte lidt til en af Tjenestepigerne i Gaarden og taenkte sig Muligheden af, at det var Damen, var hun enfoldig nok til at gaa med. Mandspersonen ringte paa Apotekerklokken, og der blev lukket op; kommen ind her, blev Pigen fort gjennem Apoteket ind i et Sidevaerelse. Hun vilde gaa ud igjen, men fik ikke Lov. Hun blev budt noget at drikke, som hun antog var Konjak og Vand; hun vilde ikke, men blev nodet til at drikke. Der blev skjaenket i hendes Glas en Gang til, og hun drak ogsaa det. Fra da af ved hun ikke mere; hun ved intet af sig og var aldeles bevidstlos helt indtil hun vaagnede den naeste Dags Eftermiddag i Faengslet ved 4-Tiden. Hun kjendte ingen af dem ved Navn, som var tilstede i Apoteket; men hun skulde kjende dem igjen, naar hun fik se dem. Pigen er bare et Barn; ikke fuldt 15 Aar gammel; konfirmeret nu ihost. Den, som havde Vagt paa Apoteket, blev indkaldt paa Politikammeret, og Pigen kjendte ham straks igjen, - det var ham, som havde lukket dem ind i Apoteket. Men han negtede, at der havde vaeret nogen Pige inde paa Apoteket om Aftenen. Pigen vedblev sit og beskrev noiagtig og korrekt, hvorledes alt saa ud i det Vaerelse, hun var fort ind i, og da ogsaa en Konstabel havde set en Mandsperson gaa med en Pige ind i Apoteket om Aftenen, erkjendte den vagthavende, at Pigen virkelig havde vaeret der. Den vagthavende forklarede, at det var en af hans Venner, en Loitnant, som havde ringt paa og fort Pigen ind i Apoteket - tiltrods for den vagthavendes bestemte Protest. Loitnanten havde ogsaa omtrent tat sig tilrette i den Vagthavendes Vaerelse og skjaenket Pigen to store Glas med Konjak og Vand, og havde overfor den vagthavendes Indvendinger spurt, om den vagthavende ikke vidste, hvorledes man skal behandle unge Fruentimmer. Der var ogsaa en anden Mand tilstede i Vaerelset, som ligeledes protesterede mod den lystige Loitnants Optraeden; men denne Tredjemand forlod snart efter Apoteket i Indignation over, hvad der foregik. Omsider lykkedes det den vagthavende at faa Loitnanten til at fjerne sig med Pigen, men det viste sig da, siger den vagthavende, at Pigen var blet saa drukken, at baade han og Loitnanten maatte stotte hende ut. Kl. var da antagelig 1 1/2 , Gadelykterne slukket og det var baekmorkt. Hvad der senere foregik, ved den vagthavende intet om. Dette er den vagthavendes Forklaring, og han har fra sin Ven Loitnanten, der var reist fra Byen, indhentet og forevist for Politimesteren en skriftlig Erklaering, der bekraefter Rigtigheden af den afgivne Forklaring. Loitnanten laegger til, at da Pigen kom ud paa Gaden igjen, blev hun saa hoirostet, at han var bange for, at hun skulde kompromitere ham, og derfor gik han fra hende. Politimesteren fandt efter dette intet videre at kunne gjore ved Sagen. Dog bad han den vagthavende opbevare Loitnantens Erklaering, da der muligens kunde bli Brug for den senere. Pigens Tante, hos hvem Pigen dengang boede, har indhentet skriftlig Klage til Politimesteren over den Medfart, som Pigen har vaert udsat for. Tanten finder det umuligt, at Pigen kunde kommet i den Tilstand, hvori hun kom, dersom der ikke havde vaert andet end Konjak og Vand i de to Glas hun drak. I ethvert Fald antar hun, at vedkommendes Fremfaerd mod det umyndige Barn ikke kan vaere tilladeligt, og anmoder Politimesteren om retslig Foranstaltning i Sagens Anledning. Hun legger til, at paa Grund af Pigens bevidstlose Tilstand kan hun ingen Forklaring give, ”om hun ved Leiligheden led nogen Overlast eller ei”. Politimesteren fandt fremdeles intet at kunne foreta i Sagen. Han har forsynet den skriftlige Klage med saadan Paategning: ”Henlaegges efterat..... (Tantens Navn) er underrettet om, at Sagen, da der ikke foreligger noget Bevis for, at nogen Forbrydelse er begaaet, ikke giver Anledning til nogen Forfoining fra Politikammerets Side". Senere har Pigens Moder, der laenge var uvidende om den hele Tildragelse, mundtlig henvendt sig til Politimesteren og forlangt, at Sagen skulde forfolges. Politimesteren fandt fremdeles intet at kunne gjore. Efter Moderens Sigende skal Politimesteren ha afvist hende temmelig barskt. Han havde gjort, hvad gjores kunde og desuden var Angjaeldende reist fra Byen! Det Svar maatte ta sig underlig ud for hende, som var det mishandlede Barns Moder. Den Pige, det her gjaelder, er en simpel Pige, Datter af uanseelige Foraeldre, og hendes Kavallerer tilhorer de bedre stillede Klasser; den antagelig rette angjaeldende er Officer. Men lad os taenke Tilfaeldet anderledes: Saet, at en Grosserers eller en Embedsmands Datter, en nykonfirmeret Froken paa 14 - 15 Aar en Morgen var funden bevistlos liggende paa Gaden, og det oplystes, at en "Slusk" havde narret og tvunget hende ind i en Sjappe og i Selskab med andre "Slusker" havde nodet hende til at drikke noget, hvoraf hun tabte Bevidstheden og intet vidste af, hvad der var foregaat med hende i Lobet af hele Natten - hun blev fundet i hjaelpelos Tilstand forladt en Hostnat ved Hestevandingen paa Torvet. Mon Politimesteren da havde henlagt Sagen efter en saa ufulstaendig og mangelfuld Behandling som nu? Mon ikke Politimaesterens Oine da var blet opladt? Mon ikke Politimesteren da havde fundet baade Lovhjemmel og Skarpsindighed nok til ganske anderledes grundige og omfattende Undersogelser end nu? Mon ikke Himmel og Jord var blet sat i Bevaegelse for at faa Straf over de skyldige? For det forste burde Politimesteren straks ha tilkaldt Politilaegen, da Politimesteren selv fandt Sagen paafaldende og betaenkelig. Ved en Laegeundersogelse vilde det vel kunnet konstateres, om der forelaa nogen Saedelighedsforbrydelse eller ikke. Og dernaest vilde det utvilsomt blevet konstateret, om Pigen var kommen i den langvarige Bevidstloshed ved Alkohol eller muligens ved andre Bedovelsesmidler. Efterat Pigen havde forklaret, at hun havde vaeret paa Apoteket om Aftenen og der faat noget at drikke, hvoraf hun tabte Bevidstheden, var der saa meget storre Grund til Laegeundersogelse. I en Skrivelse til os har Politimesteren anfort, at der ikke var nogen Opfordring til at lade Pigen undersoge ved Laege, "idet der dengang ikke var fremkommet nogen Klage og Paatalen af Forbrydelse mod Kriminallovens Kap. 18 § 2, som maatte vaere det Lovsted, der i Tilfaelde skulde komme til Anvendelse, ifl. Kriminallovens Kap. 27 § 3 er privat-offentlig." Men for det forste: hvem skulde dengang indgivet Klage - den bevidstlose Pige? For det andet kunde Politimesteren jo slet ikke vide hvad Slags Forbrydelse der forelaa; det kunde jo vaeret Mordforsog og Pigen kunde jo vaeret afgaaet ved Doden mellem Politiets Haender. Og for det tredie er Pigen under 15 Aar, og som bekjendt er Saedelighedsforbrydelse mod Kvinder under 15 Aar noget, som det offentlige ubetinget skal ta sig af, uden Hensyn til, om der kommer privat Klage eller ikke. Politimesteren vidste maaske ikke dengang at Pigen var under 15 Aar; men hvorledes vidste han, at hun var over 15 Aar? Dernaest er det uforsvarligt, at Politimesteren har henlagt Sagen uden at afhore alle Vedkommende. Han har henlagt Klagen, "da der ikke foreligger noget Bevis for, at nogen Forbrydelse er begaaet", siger han, men Politimesteren har intet gjort for at skaffe Bevis, og det havde vaeret hans Pligt. Politimesteren har ikke engang gjort saa meget som at afhore den Mand, Loitnanten, som efter sin egen Erklaering tar skylden paa sig. Heller ikke har Politimesteren afhort den tredie Mand, som var tilstede i Apotheket ved Anledningen. Kan det virkelig gaa an, at Politiet opfatter sin Opgave, at komme paa Spor efter Forbrydelser, paa den Maade? Det er bekjendt nok, hvor nidkjaer vor Politimester er, naar det gjaelder Billeder, som udhaenges i Butikvinduer. Han har skredet ind mot mod Billeder, der knapt er saa blottede som anstaendige Damer paa Bal, og han har skredet ind mod et Billede af to badende Born. Men nu, naar det er Sporgsmaal om en Saedelighedsforbrydelse af den mest oprorende Beskaffenhed, nu henlaegges Sagen uden naevnevaerdig Undersogelse. I og for sig er der liden Sandsynlighed for, at Pigen, sterk og kraftig som hun var, skulde kommet i Bevistloshed, der varede i fjorten Timer, om hun havde drukket to Glas, der ikke indeholdt andet end Konjak og Vand. Men selv om der kun er anvendt Alkohol, saa forstaar dog enhver, at en lystig Loitnant, der taler med Fraekhed om, hvorledes man skal behandle unge Fruentimmer, ikke narrer og tvinger en ung Pige fra Gaden ind og noder hende til at drikke, uden at han har sine Hensigter. Og hvad Slags Bedovelsesmidler der bruges, blir det samme. Det bor ogsaa maerkes, at Pigen fandtes i en saadan Stilling og med sine Klaeder saaledes ordnet, at hun neppe kan vaere faldt af sig selv; men antagelig henlagt af en anden. Og endelig har Pigens Moder oplyst for os, at Pigen, som for var livlig, staerk og kraftig, efter Tildragelsen har skrantet. Hun har jaevnlig havt ondt i Hodet, vaeret dosig og klager over, at hun fryser. Hendes Moder siger, at Pigen er helt forandret, Moderen kjender hende neppe igjen. Her foreligger saa stor Sandsynlighed for en af de skjaendigste og farligste Forbrydelser, som overhoved kan begaaes, at Sagen maa forfolges videre. Specielt har Sagen en Raekkevidde i social og saedelig Henseende, som gjor, at den ikke kan tillades neddysset. Det er os bekjendt, at Klage vil bli indleveret til Stiftamtmanden fra Pigens Foraeldre, og vi er vis paa, at den gamle Stiftamtmand, som har alles Agtelse, vil ta sig med Kraft af denne alvorlige Sag. Eftersom Politimesteren ligefrem har negtet at undersoge Sagen, bor der vistnok for Tilfaeldet konstitueres en anden til i hans Sted at skaffe tilveie de fornodne Oplysninger.

Tags: